Christianshavns Døttreskole er en mindre privatskole beliggende i hjertet af Christianshavn. Skolen blev grundlagt i 1799 og var oprindeligt en skole kun for piger. Skolen er i ét spor fra 0. til 6. klasse og i to spor fra 7. til 9. klasse. Der går ca. 300 elever på skolen, og vi har en maksimal klassekvotient på 24 elever.
På Døttreskolen går trivsel, faglighed og dannelse hånd i hånd. Traditioner som morgensang og årlige teaterstykker er en del af skolens liv.
Vi bestræber os på at danne det hele menneske og sende helstøbte unge ud i verden efter 9. klasse. Vi forventer derfor, at forældre og skolen samarbejder tæt om elevens faglige og sociale liv.
Velkommen til Christianshavns Døttreskole.
Mette Bitsch Johansen | Jacob Schiff |
Skoleleder | Viceleder |