Faglighed

På skolen prioriteres høj faglighed og viljen til at gøre sig umage. At være nysgerrige for at tillære sig nyt stof og for at afprøve og udfordre sig selv. Vi er overbeviste om at nysgerrighed, lysten til at lære og tilegne sig ny viden opstår, når børn trives i et socialt og fagligt miljø. Man skal som elev mærke, at man har en værdi i sig selv. Som personale på skolen mener vi, at alle elever er alles elever. Vi har alle et ansvar for den enkelte elev. Vores lærere underviser i deres linjefag, de inspirerer og udfordrer eleverne gennem en varieret og differentieret undervisning. Fagligheden udvikles også i et samarbejde med hjemmet. Et samarbejde hvor forældrene forventes at støtte op om undervisningen og det sociale liv i klassen.